Vedrørende infektion med Coronavirus (COVID-19) hos gravide, så ændres anbefalinger og retningslinjer aktuelt meget hurtigt, hurtigere end vi kan nå at følge med til justeringer på DFMS’ hjemmeside.
DSOG og SST arbejder på højtryk med at udarbejde danske retningslinjer for håndtering af gravide og fødende. Retningslinjerne vil foreligge på DSOG hjemmeside https://www.dsog.dk så snart de er klar.
Vi er i forretningsudvalget i løbende kontakt med hinanden for at udveksle informationer og erfaringer vedr. situationer specielt for føtalmedicin.
RCOG’s guideline, som ligger under nyheder her på siden, indeholder de engelske anbefalinger og opdateres jævnligt. Endvidere er der udgivet følgende artikel om COVID hos gravide i Ultrasound of Obstetrics and Gynecology: https://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1002/uog.22006