DFMS, DSOG (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) og DSMG (Dansk Selskab for Medicinsk Genetik) har forfattet et fælles holdningspapir efter offentliggørelsen af Etisk Råds rapport vedrørende fosterundersøgelser og etik. Vi er glade for, at et enigt Etisk Råd mener, at et offentligt tilbud om fosterundersøgelser til alle gravide er godt. På den baggrund hilser vi en nuanceret samfundsdebat om fosterundersøgelser meget velkommen. Vi oplever, at Etisk Råds rapport som helhed peger i retning af en begrænsning af kvindens/parrets selvbestemmelse, når rådet fx peger på at indskrænke antallet af tilgængelige undersøgelser/tests og dermed indskrænke kvindens adgang til en abort, hvis hun måtte ønske det på baggrund af resultaterne. Dette finder vi meget bekymrende. Læs det fælles holdningspapir her