Den nye abortlov (Ændring af ugegrænsen for den fri abort) er til behandling i Folketinget og skal 3. behandles d. 24.4.25.
Planen er, at loven skal træde i kraft d. 1.juni 2025.
Lovforslaget ændrer grænsen for den fri abort fra inden udgangen af 12. graviditetsuge (senest GA 11+6) til 18. graviditetsuge (senest GA 17+6).
Lovforslaget indeholder en dispensation for perioden fra 20. april 2025 til og med 31. maj 2025 vedrørende gravide kvinder, der pr. 1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18. graviditetsuge.
Begrundelsen er, at man gerne vil sikre, at gravide kvinder, som vil have ret til uden tilladelse at få foretaget en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra d. 1. juni 2025, kan få foretaget indgrebet på så tidligt et tidspunkt i graviditeten som muligt, og forud for den øvrige del af lovens ikrafttræden.
Link til lovforslaget: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l126/20241_l126_som_fremsat.pdf